Hjerteligt velkommen ♥
Mangler du styrke, støtte og et skub til at få handlet på dine ønsker, mål og drømme? Så er jeg her for at hjælpe dig med at gå vejen med min coaching, rådgivning og terapi, så det hele føles lettere og mere overskueligt for dig.
Min mission er at hjælpe mennesker med at få et liv med ro, glæde, kærlighed, lykke og succes. Det kan til tider være svært at navigere i vores eget liv og vælge i hvilken retning, vi skal gå. Særligt når noget er svært eller ekstra sårbart. Ofte tilsidesætter vi os selv, fordi vi har travlt med at være og gøre noget for andre, men også fordi at det for mange ikke er rart at mærke det, der er svært, fordi at det gør ondt. Så skubber vi de tanker og følelser fra os, også selvom vi er et usundt sted, i en relation, på en arbejdsplads eller andet, hvor vi ønsker at komme væk fra. Vi glemmer at passe på os selv, overser de farersignaler vores krop forsøger at advare os med, og ofte lytter vi først til os selv, når vi bliver tvunget til det, når vi bliver nødt til at overgive os, når vores krop og sjæl for alvor siger stop.
Jeg er her for at hjælpe dig med at udleve dine mål og drømme og leve et liv med ro i krop og sjæl.
Jeg har klienter i Århus, men jeg har også samtaler både i telefonen og online, og det fungerer helt fint. Så uanset hvor du bor i landet, kan du altid booke en tid hos mig.
De kærligste hilsner
Eva Esbjerg ♥
